Forebyggelse og Tidlig Indsats
I Norddjurs Kommune tilbydes gratis anonym rådgivning til unge mellem 18-25 år.
Som et nyt og forebyggende tiltag tilbyder Norddjurs Kommune gratis anonym terapeut- eller psykologhjælp til de 18-25 årige, som er bosat i kommunen.
Der er tale om et åbent anonymt tilbud, hvor der er mulighed for op til fem anonyme samtaler. Samtalerne er ikke behandling.
Åben anonym terapeut- eller psykologrådgivning handler om at have fokus på den tidlige indsats, så problemer kan tages i opløbet.
Tilbuddet er etableret som en del af Forebyggelse og Tidlig Indsats (FTI).
I Forebyggelse og Tidlig Indsats er alle forebyggende og tidlige indsatser til børn, unge og deres familier i aldersgruppen 0-30 år samlet.
Alle unge, der oplever, at noget er svært i livet, kan henvende sig.
De unges henvendelser og selve samtalerne behandles anonymt, og der kræves ingen forudgående henvisning fra egen læge for at kontakte den åbne anonyme terapeut- eller psykologrådgivning.
Anonym rådgivning kan være for dig, der
- er over 18 år og bor i Norddjurs Kommune
- har forskellige problemstillinger, f.eks. negative tanker om dig selv. Du kan være trist, angst eller måske have selvværdsproblematikker. Du kan være vred, usikker, ensom og/eller opleve problemer med familie, uddannelse og venner.
Vi prioriterer hurtigst muligt at få en aftale med dig i kalenderen.
Har du behov for anden støtte end samtaler, kan du blive guidet videre til den rette hjælp.
Kontakt
Åben anonym terapeut- eller psykologrådgivning, kan kontaktes på mobil nr. 23 33 16 45, torsdage mellem kl. 14-17.
Udenfor telefontiden er du altid velkommen til at sende en mail til mailadressen: aabenanonymraadgivning@norddjurs.dk.
Åben anonym terapeut- eller psykologrådgivning har ferielukket i juli måned samt mellem jul og nytår.
Samtalerne foregår som udgangspunkt i Forebyggelse og tidlig indsats' lokaler på Karen Blixens Vej 1 E i Grenaa.