Djurslandsskolen

Norddjurs Kommune har specialskolen Djurslandsskolen

 

Djurslandsskolen har tre specialer:

Djursvej : Elever med generelle indlærings- og udviklingsvanskeligheder indskoling, mellemtrin og udskoling, samt administration og specialistteam.

Fjellerup: Elever med specifikke vanskeligheder og social kognitive vanskeligheder.

Stenvad: Elever med specifikke indlærings- og social kognitive vanskeligheder (8. – 10. klasse).

 Eleverne visiteres til skolen via Skole- og dagtilbudsafdelingen  i Norddjurs Kommune.

 
Elevgruppering:

Eleverne placeres i grupper efter alder og funktion. Pt. har vi særlige grupper for børn med adfærds- kontakt- og trivselsproblemer (Fjellerup) og for børn med multiple funktionsnedsættelser, samt en gruppe for elever med autismespekter vanskeligheder og svær retardering, (Djursvej).

Undervisningen

- skal tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Dvs. et individualiseret og specialiseret undervisningstilbud Indholdsmæssigt tages udgangspunkt i folkeskolens fagrække, og der arbejdes ud fra principperne i ”synlig læring” og med afsæt i Faglige Fællesmål.

Fritidsordningen

- skal på samme måde tilrettelægge et tilbud, der tilgodeser det enkelte barn. Børnene skal i fritidsordningen have mulighed for at være i et overskueligt fritidsmiljø, der fremmer børnenes udvikling socialt, følelsesmæssigt, kognitivt og motorisk.

 

Skole og dagtilbud
  • Djursvej
  • Fjellerup
  • Stenvad